20 august 2019

Sidste divisionsweekend var "nær ved og næsten"

Dameholdet:
Dameholdet sluttede efter en svær sæson i 1. division af med to knebne nederlag til Kokkedal og Simon´s. Damerne ender efter en svær sæson sidst i deres pulje, men efter alt at dømme forbliver de i divisionen i næste sæson, da Kokkedals førstehold rykker ned fra Santander Division og dermed skubber deres andethold ud af RGKs division.

1. hold herrer:
Herreholdet i 3. division sluttede fint af med uafgjort hjemme mod Hørsholm og en sikker sejr på The Scandinavian. Desværre betyder det, at de ender a point med Søllerød, som vinder divisionen med en bedre score (0,5 point) i de to indbyrdes opgør. Holdet forbliver i 3. div.

2. hold herrer:
Herreholdet i 5. division sluttede flot af med to sejre mod Værløse og Hørsholm. Desværre betyder det, at de ender a point med Værløse, som vinder divisionen med en bedre score (2 point) i de to indbyrdes opgør. Holdet forbliver i 5. div.

1. hold senior:
1. senior sluttede en blandet sæson af med et 6-8 nederlag hjemme mod Furesø (der vandt divisionen) og sejr på udebane hos Roskilde. De ender dermed på tredjepladsen i en meget tæt division, hvor en sejr over Kokkedal ville have sendt dem meget tæt på slutspillet. Holdet forbliver i senior 1. division.

2. hold senior:
2. senior spillede en fin første sæson i kvalifikationsrækken og sluttede med en sejr i København og et nederlag til rækkens suveræne vinder fra The Scandinavian. Resultat af sæsonen bliver en andenplads efter The Scandinavian der gjorde rent bord. Holdet spiller således også i kvalifikationsrækken næste år.

Veteraner:
Veteranholdet havde forud for weekenden muligheden for at vinde puljen med to sejre og dermed kvalificere sig til slutspillet. Lørdagens kamp blev vundet 8-6 i København, og dermed krævede det en sejr hjemme mod Simon´s på minimum 9-5 for at vinde gruppen. Desværre blev resultatet 7-7, og dermed manglede blot en enkelt sejr i en af herresinglerne at blive realiseret – tæt men desværre ikke nok. Veteranholdet spiller 1. division igen i 2020.

Superveteraner:
Superveteranholdet spillede fra i år i kvalifikationsrækken under DGU, og var i en pulje med blot tre hold. I denne sidste weekend, skulle spilles to kampe. Men lørdagens udekamp mod Hornbæk blev en ”walk over”, idet Hornbæk ikke kunne stille hold. Den sidste kamp var dermed en puljefinale mod Mølleåen og for at vinde puljen, skulle en sejr på minimum 10-4 hives hjemme i Rungsted. Sejren blev desværre ”kun” på 8-6, og Superveteranerne skal derfor spille i kvalifikationsrækken igen i 2020.

(c) Rungsted Golfklub 2018